Kvaliteten af salt og peberkværne kan have stor indflydelse på din madoplevelse - activinstinct
I dette indlæg kan du læse om, hvordan salt og peberkværne i god kvalitet kan være med til at påvirke din smagsoplevelse. Derudover kan du lære om peber.
Salt og peberkværne, Peugeotkværne
15769
post-template-default,single,single-post,postid-15769,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Kvaliteten af salt og peberkværne kan have stor indflydelse på din madoplevelse

Kvaliteten af salt og peberkværne kan have stor indflydelse på din madoplevelse

Salt og peberkværne i god kvalitet

Peugeot har lavet salt og peberkværne siden år 1842, og de bliver ofte omtalt som værende det bedste mærke indenfor kværne. Peugeotkværne er udviklet i et klassisk og robust design, og fås derudover til en overskuelig pris. Peugeot har lavet forskellige modeller, og de mest populære er:

  • Peugeot Paris
  • Peugeot Paris Antique
  • Peugeot Chatel
  • Peugeot Cottage

Serien Paris er signaturmodellen, og er kendt som en kværn-klassiker. Den har et unikt kværnværk, der er lavet i stål med patenteret behandling, hvilket medvirker til at kværnen ikke ruster, og at den bevarer sin skarphed og slidstyrke. Peugeot anbefaler, at man bruger peberkorn med en diameter på fem millimeter eller mindre, hvis peberkværnen skal fungere optimalt. Man kan justere hvor groft peberet skal kværnes ved at justere på topskruen. Skal peberet kværnes grovere, skal topskruen drejes mod uret, og ønsker man det finere, skal topskruen drejes med uret. Salt og peberkværne har hvert deres formål, og det er derfor vigtigt ikke at putte salt i peberkværnen og omvendt. Kværnværket er nemlig lavet forskelligt, da salt og peber skal kværnes forskelligt.

Alt hvad du bør vide om peber

De fleste kender peber som noget fint sort pulver, der ligesom salt altid kommer i maden, men mange er nok ikke klar over, hvor stor forskel peberkvalitetet samt peberkværnen kan gøre. Peber er det krydderi i verden, der anvendes i størst mængde i madlavningen. 80 procent af verdens peber dyrkes i Asien, hvor Vietnam, Indonesien og Indien er de vigtigste producenter.  Peber kommer fra peberkorn, der sidder som små frugter på en plante. Peberkorn findes i mange forskellige farver – rød, hvid, grøn og sort. De stammer dog alle fra den samme plante. Farven afhænger af, hvor moden peberkornet er. Jo mere modent kornet er, desto mørkere bliver det. Man kan altså regne ud, at de grønne korn er de mindst modne, derefter de røde, og til sidst de sorte. Hvide peber fremstilles ved at skille de yderste lag af peberkornet, og derefter udvande farven.

Peber har en unik aroma. Denne aroma forsvinder lige så stille, når man kværner peberet, og det kan derfor godt betale sig at anvende helt friskkværnet peber i sin madlavning. Hel peber holder smagen bedre, og kværningsprocessen har derfor også en del at skulle have sagt. Der findes mange forskellige salt og peberkværne på markedet, og de svinger ofte i kvalitet.

Hvilken slags salt skal man bruge?

I princippet er salt kemisk set ens, uanset om det er fint, groft, sydet eller flagesalt. Smagen er også den samme, men den kan dog opfattes forskelligt, hvilket er grunden til, at man med fordel kan anvende forskelligt salt til forskellige former for madlavning. De forskellige typer salt kan eksempelvis bruges fordelagtigt til forskellige ting som bøffer, desserter eller bagværk. Selvom salten smager ens og mineralsk set er ens, kan saltens tekstur give forskellige smagsoplevelser. Derfor bør man f.eks. bruge den fine salt i bagværk og flagesalten på bøffer. De forskellige salttyper opfattes forskelligt i munden, hvilket kan tolkes som forskel i saltsmag, men egentlig blot handler om, hvor meget og hvor hurtigt saltet opløses i munden. Dette kan man tydeligt smage, hvis man først prøver at drysse groft salt på sit æg, for bagefter at drysse fint salt eller flagesalt på. Smagsoplevelsen er meget anderledes, og dette skyldes næsten altid udelukkende saltets tekstur.

No Comments

Post A Comment